Her er vi der kom hele vejen til Annapuna basecamp! Signe, Emil, mig, Nanu og Line. Og vi er MEGET stolte! - den her tur regner jeg med at leve laenge paa..Turen startede fra Kathmandu med en 9 timers koeretur i bumlebus til Pokhara, hvor vi gik fra. Lige fra starten var det haardt med mange strabasser, men alt i alt gik det jo meget godt. Vi boede i smaa te huse, hvor vi sov i soveposer (og ja, min var jo helt fantastisk!!) - faktisk faar baade stoevler og sovepose top point!Op og ned gik det stort set hele vejen, ogsaa derfor denne tur siges at vaere den aller haardeste... Men smaa problemer med knae, fusser og hoejde syge ( og ikke mindst for meget sol) kom vi endelig til basecampem. som ca. ligger i 4200 m hoejde. Og det var koldt! Vi havde store planer om hvordan denne opstigning skulle fejres, men pga af hoejde syge skulle ingen af os yde noget af hjemmelavet sprut, tilbudt af en medicin mand. Efter 10 dage of suffering, som Adjun siger, vender vi lykkelige tilbage til pokhara. En alt for skoen by med en soe og groenne traer! (og hotelvaerelse med varmt vand, og TV!) 
Men den annapuna tur er nu ikke noget at lave sjov med. Det var helt fantastisk natur og det kan ikke passe at der findes et smukkere sted, men puha det var haardt!Adjun og konen maatte give op to dage foer basecampen, dog fik vi medicin manden og hans taske med - just in case..Som Emil siger: en anden gang vil han hellere loebe en marthon, denne tur er ikke for smaa boern og gamle mennekser! Nu er vi glade hjemme i Kathmandu igen. Jeg har faaet Emil som min naturfags-underviser-makker, saa det er rigtig hyggeligt. Det er 3 lektioner hver formiddag. Og de boern er soede! Om eftermiddagen er jeg paa klosterert. Man skulle tro at unge drenge der har vaeret munke hele deres liv skulle vaere soede og stille, men NEJ! Det er et smukt koster, taet paa monkey tempel, men med 200 drenge. Og saa kan det jo kun vaere vildt. 
Her er de soede mennekser jeg bor med. (uden signe) Emil, Signe og Line er jeg rigtig meget sammen med. Vi regner med at tage til Tibet sammen d. 22 november. Ellers bruger vi tiden med at se en farlig masse film i huset, og bruge alt for mange penge i Thamel og paa mad. Dahl bat kan godt blive liiidt ensformigt.
Heldigvis er regntiden ovre nu, saa vi har bare skoent vejr!
Jeg kan slet ikke forstaa at tiden gaar saa hurtigt, lige om lidt er jeg jo hjemme igen.
Naa, men det var vist det for denne gang- tak for dejlige mails!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar